Her er mennesker, der ved noget om psykologi

Om psykologi.dk

psykologi.dk er
» et sted, hvor alle kan købe psykologibøger til den billigste pris.
» en fagportal for psykologer, hvor de kan have deres faglighed og e-forretning på en ordnet og tilgængelig måde
» et sted hvor studerende kan udveksle dokumenter, tanker om studiet, teorier mm.
» et sted hvor pårørende til psykisk syge kan mødes og finde fællesskab
» et sted hvor interesserede kan slå op i den psykologiske ordbog; wiki

Historien bag
Følgende invitation blev den 6. maj sendt ud til alle, der havde bedt om at blive adviseret, når psykologi.dk gik i luften:

"Vi mailer til dig, fordi du har ønsket at få besked, når psykologi.dk er i luften.

Der blev trykket på knappen i går, den 5. maj 2008, kl. 16.58 (sommertid) i København K., mere præcist Vestergade 8, hvor programmørerne sidder. Ikke at du skal sende os et horoskop og fortælle os om ascendantens heldige placering. Men det er 16 måneder siden, websitet teknisk blev sat igang, og derfor var det for os noget af en befrielse at opleve det lykkes. 5. maj er ikke nogen dårlig dato – da.

Vi ved jo ikke, hvorfor du har ønsket at få besked om offentliggørelsen af sitet ;-) Men vi ønsker, at du bruger sitet fra begyndelsen – nu. Dvs., at du bliver bruger og logger dig ind og måske blogger, læser i wiki’en (et online leksikon), måske selv skriver i den, opretter din egen studiegruppe, ja kort sagt gør noget med sitet, fordi du har noget på eller i hjertet, der har med psykologi at gøre.

psykologi.dk kunne nemt blive et barn alene i cyberspace; forældreløst - varm luft der fordamper. Men idet vi har købt Skindergade 15 for blot en måned siden, er det også meningen, at psykologi.dk skal forankres i den virkelige verden. Huset skal bruges, huset skal være den konkrete forankring, hvor man kan mødes og blive mødt, blive klogere og kloge sig.

Bedste hilsen

Dorte Gro & Karen Schultz"

Vi kan tilføje, at der er fredagsbar på Skindergade 15 den 1. fredag i måneden, kl. 16-18.