Jeg er en kvinde på 34 år, som stadig er single.
Jeg har aldrig boet sammen med en mand, jeg havde en kæreste i 1 år som jeg var meget forelsket i.
Til at begynde med ville han ændre mit udseende og væremåde, men jeg viste hvem jeg var og han havde ikke heldet med sig.
Men som tiden gik, og jeg blev nærmest blind af kærlighed, fik han succes. Jeg havde ubevist ændret mig på alle måder og jeg kunne ikke kende mig selv igen.
Jeg blev bange da dette gik op for mig og jeg kom ud af forholdet med det samme.
Jeg har været single lige siden og det er nu 10 år siden.
Jeg er forlængst kommet over ham, men jeg har svært ved at tro på en anden mand.
Jeg lukker mig selv inde når en fyr viser mig lidt mere opmærksomhed end hvad jeg syntes er passende.

Fornylig var jeg inde og se biograf aktuelle film Twilight og den fangede mig så meget at jeg ikke kunne lade det være med filmen.
Jeg fandt hurtig ud af der var bøger, så dem skulle jeg have fat i og det kunne ikke gå hurtig nok.
Historen fangede mig så meget at jeg lukkede alt ude i de ca 1½ dage det tog mig at læse omkring 300 sider, hvilket normalt vil tage mig længere tid.
Mit problem er at jeg er midt i 30érne, har et normalt job, er meget normalt tænkene. Jeg kan sagtens skældne mellem hvad der er fiktiv og normal.
Men jeg kan bare ikke få ham Edward Cullen ud af mit hoved, hvorfor har denne histore ramt mig så meget til at jeg ikke kan koncentrer mig om hverdagen længere?
Jeg nærmest lever i bogen, og hverdagen er ikke hvad den har været. Jeg ser ingen glæde i det som før gjorde mig glad. Og mine fremtids ønsker har ændret sig.
Hvorfor kan sådan en histore give mig en stor knude i maven og følelsen af at jeg har mistet noget stort, som jeg ikke ved hvad er? Jeg har konstant lyst til at græde.
Jeg vil ikke snakke med mine venner om det, for jeg har det som om jeg er ved at gå fra forstanden og jeg føler at de ikke kan sætte sig ind i sagen.
Et eller andet er galt og jeg kan ikke sætte ord på det og derfor tror jeg at det vil være svært for vennerne at sætte sig ind i sagen og give råd på noget de ikke kender til.
Jeg ved at Twilight er fiktiv og henvendt til teenager, så hvorfor vil jeg have ham Edward Cullen? Hvorfor kan jeg ikke få den historie ud af mit hoved?
Jeg plejer at være mere normal end hvad jeg er nu.
Filmen og bogen har vendt op og ned på hvad jeg føler og tænker.

Håber at der er nogen der kan sætte det i perspektiv for mig.